Rekordmange klager over ejerskifteforsikringer – få får medhold
Aldrig har så mange danske huskøbere klaget over deres ejerskifteforsikring som i 2026. Ifølge tal, DR har hentet hos Ankenævnet for Forsikring, indgav 417 boligejere en klage sidste år – det højeste antal i mere end 20 år. Alligevel er det kun de færreste, der ender med at få ret.
En ejerskifteforsikring skal give huskøbere tryghed, hvis der efter overtagelsen dukker skjulte skader op, som for eksempel råd i træværket eller revner i fundamentet. Men i praksis oplever mange forsikringstagere, at selskabet afviser at dække skaden, når uheldet er ude. Det får flere til at gå videre med en klage til ankenævnet – uden at det nødvendigvis hjælper.
Færre får medhold end tidligere
Ifølge DR’s gennemgang af tallene fik omkring hver ottende klager helt eller delvist medhold i 2026. Til sammenligning var det hver femte klager, der fik ret i 2015. Andelen, der vinder deres sag, er altså faldet markant, selv om antallet af klager samtidig er steget.
Seniorjurist Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet Tænk kalder udviklingen problematisk.
“Det er jo på ingen måde tilfredsstillende, at der er så mange, der klager, men faktisk ikke får noget ud af det. Vi har at gøre med et område, som der er behov for, at man kigger nærmere på og prøver at få nedbragt andelen af sager, hvor der er uenighed,” siger han til DR.
Ankenævnets direktør, Kim Sparlund, peger over for DR på, at flere forsikringsselskaber, som tidligere tabte relativt mange sager, i de seneste år enten er gået konkurs eller er stoppet med at sælge ejerskifteforsikringer. Det kan ifølge ham være en del af forklaringen på, at en mindre andel af klagerne nu vinder deres sag.
Ulige styrkeforhold mellem forbruger og selskab
Én af dem, der har oplevet at tabe en sag, er Simon Rasmussen fra Husum. Han og familien købte i 2022 en rødstensvilla fra 1932, og kort efter indflytning begyndte det at regne ind gennem taget. Familien klagede to gange til Ankenævnet for Forsikring, men tabte begge gange.
Simon Rasmussen peger på, at det som almindelig boligejer er svært at hamle op med et forsikringsselskabs jurister og fageksperter.
“Det er ekstremt uligeværdigt. Det er jo deres professionelle arbejde. De sidder jo netop og laver ikke andet hele dagen lang. Jeg har jo et andet arbejde, jeg også skal passe, og samtidig skal jeg sætte mig ind i, hvordan man kører de her sager,” siger han til DR.
Jakob Steenstrup fra Forbrugerrådet Tænk understreger, at det i praksis er boligkøberens eget ansvar at bevise, at en skade er dækningsberettiget – over for et selskab med langt flere ressourcer.
“Et af de store problemer er, at styrkeforholdet simpelthen er meget ulige. Rent bevismæssigt,” siger han.
Branchen erkender problemet
Hos forsikringsselskabernes brancheorganisation Forsikring & Pension anerkender underdirektør Pia Holm Steffensen, at forbrugerbeskyttelsen ikke er god nok i dag.
“Der skal arbejdes med det produkt,” siger hun til DR og peger på, at der ofte er et misforhold mellem kundernes forventninger og det, en ejerskifteforsikring reelt dækker.
Hun mener, at forsikringsbetingelserne bør gøres tydeligere, så det allerede ved tegningen står klart, hvad forsikringen dækker – og hvad den ikke gør. Ejerskifteforsikringen er en del af den såkaldte huseftersynsordning, og eventuelle ændringer af reglerne er derfor en politisk beslutning.
For boligkøbere er rådet at læse forsikringsbetingelserne grundigt, gemme dokumentation for boligens tilstand ved overtagelsen og reagere hurtigt, hvis der opstår skader – da det kan gøre en afgørende forskel, hvis sagen senere skal afgøres af ankenævnet.
