Flere danskere tegner ægtepagt: Sådan beskytter du din økonomi ved skilsmisse

Flere danskere sikrer sig juridisk mod økonomisk usikkerhed, hvis kærligheden en dag skulle briste. Nye tal fra Tinglysningsretten viser, at der i årets første seks måneder er tinglyst 6.583 ægtepagter – en stigning på 14 procent i forhold til samme periode sidste år, som i øvrigt også satte rekord. Det skriver DR.
Udviklingen kommer, mens skilsmisseprocenten i Danmark ligger tæt på 45 procent. Alene sidste år blev 14.383 danske ægteskaber opløst, viser tal fra Danmarks Statistik. Det gør en ægtepagt til et redskab, som mange par nu vælger at bruge for at have styr på, hvordan formuen deles, hvis det utænkelige sker.
Hvad en ægtepagt egentlig gør
En ægtepagt er en juridisk aftale, der bestemmer, om hele eller dele af et ægtepars formue skal være særeje. Uden en ægtepagt gælder som udgangspunkt formuefællesskab, hvilket betyder, at formuen som hovedregel skal deles ligeligt ved en skilsmisse.
For at ægtepagten er gyldig, skal den oprettes skriftligt og tinglyses. Den kan også få betydning ved dødsfald, fordi den er med til at afgøre, hvad der indgår i dødsboet – selv om det er arveloven og et eventuelt testamente, der i sidste ende bestemmer, hvem der arver.
Jurist Kathrine Skyum Bolmgren fra rådgivningsvirksomheden Replik oplever dagligt, at danskere ønsker hjælp til at få oprettet ægtepagter. Ifølge hende handler det ofte om at beskytte det, man selv har med ind i forholdet.
– Tit handler det om, at der er noget, man gerne vil beskytte. Måske er der en stor skævvridning i det, man kommer ind i forholdet med. Der er også mange, der bliver gift igen og måske har prøvet at købe huset én gang af en ekskone og ikke har lyst til at gøre det igen. Så det handler om at beskytte det, man går ind med, fordi man også ved, at det kan gå galt en dag, siger Kathrine Skyum Bolmgren til DR.
Pension indgår ikke automatisk
En vigtig detalje, som mange danskere ikke er klar over, er, at pensionsopsparinger ikke automatisk indgår i formuefællesskabet ved et ægteskab. Det betyder, at pensionen som udgangspunkt ikke deles ved en skilsmisse, selv om andre værdier gør.
Det får pensionsselskabet Danica til at råde nygifte kunder til at tage stilling til en ægtepagt, hvor pensionerne inkluderes. Cheføkonom i Danica, Mads Moberg Reumert, peger på, at kvinders pensionsopsparing generelt er lavere end mænds.
– Kvinder er stadig dem, der tager den største del af barslen, og dem, der i højere grad går på nedsat tid, efter man har fået børn. Og det har den konsekvens, at pensionsformuen på sigt bliver lavere. Ved at man tager snakken om det og er opmærksom på det, så har man mulighed for at udligne den forskel, siger Mads Moberg Reumert til DR.
Hos Replik oplyser Kathrine Skyum Bolmgren, at næsten en fjerdedel af de ægtepagter, virksomheden udarbejder, netop handler om at sikre en fælles deling af pensioner. Både Danica og Replik peger på, at denne udvikling kan være et skridt mod større økonomisk ligestilling mellem mænd og kvinder, når parterne går fra hinanden.
For par, der overvejer en ægtepagt, kan det derfor være en god idé at tage stilling til, om pensionsopsparingen skal indgå i en eventuel deling – og få aftalen tinglyst, så den er juridisk gyldig, hvis den en dag skal bruges.


