Boligkøbere møder højere indkomstkrav trods flere lånetilbud

Der bliver stadig hentet flere lånetilbud til boligkøb end sidste år, men det er samtidig blevet sværere for mange danskere at komme ind på boligmarkedet. Det viser tal fra Finans Danmark, som DR Penge omtaler.
I juni blev der ifølge Finans Danmark indhentet i alt 17.232 lånetilbud, hvoraf langt de fleste vedrørte køb af ejerbolig og fritidshus. Det er knap 12 procent flere end i juni sidste år – men væksten er langt mere afdæmpet end tidligere, hvor stigningen i juni 2026 lå på 25 procent.
“Det vidner om, at der stadig er gang i markedet og en interesse for boligkøb, men at det generelt foregår i et mere roligt tempo,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit og ejendomsfinansiering i Finans Danmark, i en pressemeddelelse fra organisationen ifølge DR Penge.
Østjylland og Nordsjælland trækker læsset
Billedet af, hvor i landet aktiviteten stiger mest, har ændret sig. Sidste år steg antallet af lånetilbud i alle landsdele, men i juni i år er der ingen stigning i hverken Vestjylland eller på Bornholm, fremgår det af Finans Danmarks tal.
Til gengæld er Østjylland og Nordsjælland nu de områder, hvor antallet af lånetilbud er steget mest, mens København by ligger lidt under landsgennemsnittet – modsat sidste år, hvor hovedstaden var blandt de mest aktive områder.
“Udover at tempoet generelt er blevet mere afdæmpet, ser vi også et skift i, hvor i landet stigningerne har været størst,” siger Peter Jayaswal ifølge DR Penge.
Det kræver en god opsparing eller høj indkomst
Samtidig viser beregninger fra Realkredit Danmark, at det er blevet dyrere at etablere sig på boligmarkedet – især for købere uden en stor opsparing eller gevinst fra et tidligere boligsalg. Det gælder i særlig grad i og omkring hovedstadsområdet.
“Boligpriserne er steget ganske pænt, og vi har et bredt funderet opsving på boligmarkedet, så det er blevet dyrere at komme ind på markedet generelt,” siger Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom hos Realkredit Danmark, til DR Penge. Han tilføjer, at “det kræver en god opsparing eller en god indkomst at komme ind på boligmarkedet omkring hovedstadsområdet.”
Beregningerne tager udgangspunkt i en model-familie med to voksne, to børn og en bil, som ønsker at købe en bolig på 140 kvadratmeter. Familien har en opsparing svarende til fem procent i udbetaling og optager et 30-årigt fastforrentet realkreditlån med afdrag til en rente på 4 procent.
Ifølge Realkredit Danmark er det nødvendige indkomstkrav i gennemsnit steget med 6,5 procent på landsplan det seneste år, mens lønudviklingen kun har ligget omkring 3,5 procent. “Lønvæksten er i omegnen af 3,5 procent over det seneste års tid, så det er blevet sværere at komme ind på boligmarkedet,” konstaterer Christian Hilligsøe Heinig.
Stor forskel på København og resten af landet
Forskellen i det nødvendige indkomstniveau mellem København og den billigste kommune er ifølge Realkredit Danmark på 1.325.000 kroner om året for model-familien – svarende til omkring 110.000 kroner ekstra om måneden for at kunne købe hus i hovedstaden frem for eksempelvis Tønder eller Lolland.
“Det understreger, at der er forskellige muligheder på tværs af landet. Har man ikke et behov for at bo i København og er villig til at flytte sig, så er der muligheder,” siger Christian Hilligsøe Heinig til DR Penge.
Cheføkonomen peger samtidig på en stigende polarisering, hvor de dyreste områder oplever de kraftigste prisstigninger, mens udviklingen er mere afdæmpet i landdistrikterne. Det betyder, at boligkøbere med begrænset opsparing i stigende grad må se sig om uden for de store byer, hvis de vil ind på ejerboligmarkedet.
Læs også: Boliglån vendt på hovedet: Banklån er nu billigere end realkredit


