Spring til indhold

Boligekspert: Det er ikke en menneskeret at eje en lejlighed i København

Ansvarsfraskrivelse: vandtank.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste og yder ikke selv lån. Vi anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til en af vores partnere — det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl. Læs altid de fulde vilkår hos den enkelte udbyder, før du optager lån.

Flere unge danskere ser en ejerlejlighed i København som selve beviset på, at de er kommet godt fra start i livet. Men ifølge Mybanker er det hverken en nødvendighed eller en ret at eje sin bolig i hovedstaden – og jagten på ejerboligen kan i værste fald føre til, at unge strækker deres økonomi længere, end de har råd til.

Det skriver Mybanker i en analyse af det københavnske boligmarked, hvor kun omkring 22 procent af boligerne er ejerboliger. Det betyder, ifølge Mybanker, at der aldrig kan blive plads til, at alle unge kan eje deres egen bolig i byen – uanset hvor stort ønsket er.

Forældrenes pengepung afgør mere og mere

Mybanker peger på, at en stigende andel af udbetalingen ved boligkøb i København i dag kommer fra forældre og familie frem for egen opsparing. Det har blandt andet Nationalbanken vist, og det er også beskrevet i medier som Politiken.

Når nogle boligkøbere kan lægge en halv million eller en hel million ekstra på bordet fra forældrenes pengepung, bliver det sværere for de unge, der kun har deres egen løn og opsparing at stille op med. Dermed risikerer boligmarkedet at blive mere afhængigt af, hvilken familiebaggrund man har, end af hvad man selv har sparet sammen.

Politiske hjælpepakker kan gøre det dyrere for alle

Ifølge Mybanker er der de seneste år kommet flere politiske forslag, der skal gøre det lettere for unge at komme ind på boligmarkedet – blandt andet lavere tinglysningsafgift, 40-årige realkreditlån og modeller med delt ejerskab sammen med et pensionsselskab.

Problemet er, skriver Mybanker, at den slags hjælp typisk bare skubber priserne endnu højere op, fordi der i forvejen er flere købere end boliger i København. Resultatet kan blive, at hjælpen især kommer nuværende boligejere til gode i form af stigende friværdi, mens selve “adgangsbilletten” til boligmarkedet bliver dyrere for de næste, der vil ind.

Den langsigtede løsning skal i stedet findes i at bygge flere boliger, så det ikke kun er de mest velhavende, men også lærere, sygeplejersker, pædagoger og andre almindelige lønmodtagere, der har mulighed for at bo i hovedstaden, lyder det fra Mybanker.

Det gode voksenliv kræver ikke en ejerlejlighed

Mybanker understreger, at drømmen om egen bolig i København langt fra er forkert, og at det er forståeligt, at mange unge er nervøse for at blive hægtet af boligmarkedet. For nogle er ejerlejligheden den rigtige vej. For andre er den for dyr, for risikabel – eller ganske enkelt ikke nødvendig.

Problemet opstår, når boligdrømmen bliver et mål i sig selv og får unge til at måle deres livssucces på, om de kan købe sig ind på landets dyreste boligmarked, eller når det driver dem til at strække økonomien længere end forsvarligt. Ifølge Mybanker bør boligvalget i stedet tage udgangspunkt i den enkeltes økonomi, livssituation, fremtidsplaner og risikovillighed – og det bedste valg findes ofte andre steder end i en ejerlejlighed i København.

Læs også: Studiestart 2026: Sådan får du råd til bolig på SU-budgettet