Spring til indhold

Afdragsordning: sådan laver du en aftale, når du ikke kan betale

Ansvarsfraskrivelse: vandtank.dk er en uafhængig informations- og sammenligningstjeneste og yder ikke selv lån. Vi anvender affiliate-links og kan modtage provision, når du går videre til en af vores partnere — det påvirker ikke din pris. Lån forudsætter, at du er fyldt 18 år, og vores partnere kreditvurderer altid ansøgere (bl.a. via RKI). Dele af indholdet er udarbejdet med AI-værktøjer og kan indeholde fejl. Læs altid de fulde vilkår hos den enkelte udbyder, før du optager lån.

Har du fået en regning, du ikke kan nå at betale til tiden? Så er en afdragsordning ofte den bedste vej frem. Det betyder, at du og kreditor aftaler, at gælden betales af i mindre bidder over en periode, i stedet for at du kommer bagud og risikerer rykkergebyrer, inkasso eller en registrering i RKI. Her får du en trin-for-trin guide til, hvordan du griber det an.

Hvornår giver en afdragsordning mening

En afdragsordning er relevant, så snart du kan se, at du ikke kan betale en regning eller et lån til tiden – uanset om det drejer sig om husleje, forbrugsgæld, en telefonregning eller offentlig gæld som SKAT. Jo tidligere du reagerer, jo bedre. De fleste kreditorer og virksomheder foretrækker en dialog og en aftale frem for at sende sagen til inkasso, som koster tid og penge for begge parter.

Vent derfor aldrig med at kontakte kreditor til efter fristen er overskredet. Så snart du ved, at du kommer i klemme, bør du tage kontakt – gerne inden regningen forfalder.

Sådan kontakter du kreditor – trin for trin

  • Ring eller skriv med det samme. De fleste kreditorer har en kundeservice eller et gældsafdeling, der kan hjælpe med en afdragsordning. Vent ikke på, at de kontakter dig.
  • Forklar situationen kort og ærligt. Du behøver ikke gå i detaljer, men fortæl, at du gerne vil betale, men har brug for en betalingsplan.
  • Foreslå et konkret beløb. Kom med et forslag til, hvor meget du realistisk kan betale hver måned. Det gør forhandlingen lettere for begge parter.
  • Bed om aftalen på skrift. Uanset om det foregår telefonisk eller via mail, bør du altid have den endelige aftale skriftligt, så du kan dokumentere vilkårene senere.

Bliv ikke afvist ved første henvendelse. Hvis den første medarbejder ikke kan hjælpe, kan du bede om at blive stillet videre til en afdeling, der arbejder med betalingsordninger eller restance.

Det skal aftalen indeholde

En god afdragsordning er klar og realistisk. Sørg for, at aftalen indeholder følgende:

  • Det samlede beløb, du skylder, inklusive eventuelle renter og gebyrer.
  • Størrelsen på de månedlige afdrag, og hvornår de skal betales.
  • Hvor mange rater der er tale om, og hvornår gælden forventes indfriet.
  • Om der løber rente eller gebyrer på restgælden i afdragsperioden.
  • Hvad der sker, hvis du kommer bagud med en rate.

Vælg altid et beløb, du er sikker på, at du kan betale hver eneste måned – også hvis der kommer uforudsete udgifter. Det er bedre at aftale et lavere beløb over længere tid end at love mere, end du reelt kan holde.

Faldgruber du skal holde øje med

En afdragsordning kan hurtigt gå fra at være en løsning til at skabe nye problemer, hvis du ikke er opmærksom. Vær særligt på vagt over for følgende:

  • Manglende skriftlighed. En mundtlig aftale kan være svær at bevise, hvis der senere opstår uenighed om vilkårene.
  • For høje rater. Sig ikke ja til et beløb bare for at få kreditor til at holde op med at ringe. Det kan føre til nye misligholdelser.
  • Nye lån for at betale gammel gæld. Undgå at optage dyre lån eller kviklån for at dække raterne i en afdragsordning – det udskyder blot problemet og gør det ofte dyrere.
  • Manglende overblik ved flere kreditorer. Hvis du har flere afdragsordninger samtidig, er det vigtigt at holde styr på, hvornår hver rate forfalder, så du ikke kommer bagud flere steder på én gang.
  • Konsekvenser ved misligholdelse. Bliver en aftale ikke overholdt, kan sagen sendes videre til inkasso, og du risikerer at blive registreret i RKI, hvilket kan gøre det sværere at optage lån eller lave nye aftaler fremover.

Husk desuden, at kreditorer og långivere altid foretager en kreditvurdering, hvis du senere søger om lån, og at man som udgangspunkt skal være fyldt 18 år for at indgå bindende aftaler om lån og kredit. Lån derfor kun det, du er sikker på at kunne betale tilbage – og brug afdragsordninger som en midlertidig løsning, ikke en permanent vane.

Har du flere regninger, du ikke kan betale?

Hvis du har svært ved at få overblik over flere afdragsordninger eller din gæld generelt, kan det være en god idé at søge gratis og uvildig gældsrådgivning. Kommuner og forbrugerorganisationer tilbyder ofte rådgivning, der kan hjælpe dig med at prioritere din gæld, forhandle med kreditorer og undgå at havne i en ond spiral af nye lån og rykkergebyrer.

Læs også: Samlelån: Få styr på din økonomi og spar mange penge hver måned

Læs også: Kviklån trods RKI: Sådan får du lån uden afslag her og nu