14 procent flere ægtepagter: Flere danskere sikrer sig juridisk før skilsmisse

Flere danskere vælger at få papir på, hvordan formuen skal deles, hvis ægteskabet en dag opløses. I årets første seks måneder er der tinglyst 14 procent flere ægtepagter end i samme periode sidste år, viser tal fra Tinglysningsretten. Det skriver DR Penge.

Udviklingen er en fortsættelse af en tendens, der har stået på i flere år, hvor stadig flere par vælger at aftale reglerne for deres økonomi skriftligt, inden noget går galt.

Handler om tryghed, ikke mistillid

DR Penge har talt med et ægtepar fra Korsør, Dorthe og Jens Frølich Kongensgaard, der har haft en ægtepagt i de 13 år, de har været gift. Begge havde været gift tidligere, og for dem var det naturligt, at vielsen skulle følges af en aftale om formuen.

“Sammen med testamentet er det vores juridiske og økonomiske sikkerhed for hinanden,” siger Dorthe Frølich Kongensgaard, der arbejder som skolelærer, til DR Penge.

En ægtepagt er ifølge DR Penge et juridisk dokument, der fastlægger, hvordan et ægtepars formue skal fordeles ved skilsmisse eller dødsfald. Her kan parterne blandt andet bestemme, at bestemte værdier – for eksempel en arv eller opsparing fra tidligere – skal holdes uden for den fælles formue som såkaldt særeje.

Uden en ægtepagt gælder som udgangspunkt formuefællesskab, hvilket betyder, at parrets samlede formue som hovedregel skal deles ligeligt, hvis ægteskabet ender i skilsmisse. Pensioner indgår dog ikke i den fælles formue, uanset om der er oprettet en ægtepagt.

Skilsmisseerfaring giver bagtanke

Ifølge jurist Kathrine Skyum Bolmgren fra konsulentvirksomheden Replik, som DR Penge har talt med, er det ofte personer, der tidligere har prøvet en skilsmisse, der er mest opmærksomme på behovet for at beskytte sig selv økonomisk, hvis de gifter sig igen.

Ægteparret fra Korsør genkender billedet. De fortæller til DR Penge, at samtalen om ægtepagten var lettere at tage, fordi de begge havde prøvet et ægteskab før og derfor kendte konsekvenserne af ikke at have styr på det juridiske.

For at en ægtepagt er gyldig, skal den oprettes skriftligt og tinglyses. Det er dog arveloven samt eventuelle testamenter – ikke ægtepagten alene – der afgør, hvem der arver, hvis en af parterne dør.

Åbenhed smitter til næste generation

Ifølge Dorthe Frølich Kongensgaard har den åbne snak om økonomi i familien haft en afsmittende effekt. Hendes søn og svigerdatter har for nylig selv fået tinglyst en ægtepagt, efter at svigerdatteren arvede en større sum penge, fortæller hun til DR Penge.

Parret understreger, at en ægtepagt ikke handler om mistillid til hinanden, men om at skabe klarhed og tryghed – både for parret selv og for den næste generation, der skal tage stilling til de samme spørgsmål.

Læs også: Flere danskere tegner ægtepagt: Sådan beskytter du din økonomi ved skilsmisse